Erik Bojesen har arbejdet på Præstemarkskolen i Søften i mange år, 20 for at være helt præcis, men nu er det ved at være slut, når sommerferien står for døren i slutningen af juni 2021, så har Erik haft den sidste arbejdsdag. Selvom Erik ikke underviser på skolen, så har der alligevel været mange forandringer i hans arbejdsliv siden han trådte ind på skolen til den første arbejdsdag tilbage i 2001.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Jeg har en vis ærbødighed over for Præstemarkskolen. Det giver mig en følelse af noget større og mere vigtigt, når jeg åbner døren ind til hovedindgangen på skolen. Her har jeg selv trådt mine barnesko i 1970´erne og 1980´erne, og jeg har mange gode og knap så gode minder herfra. Mine to ældste børn er gået ud herfra, og mine to yngste går her stadig. Præstemarkskolen er min skole, også selv om der kun er meget få personer i personalet fra dengang jeg selv gik her, men genkendelsens glæde er der stadig, når jeg træder inden for, selvom meget har forandret sig over årene.
Jeg går til højre ned ad gangen mod tandlægerne, men stopper op inden og banker på ind til det, som vi elever i gamle dage kaldte Pedel kontoret. Dengang var det Knud og Per, der herskede i og uden for kontoret, men i dag er det Erik og Tonny. Erik kender jeg kun fornavnet på, og de fleste mennesker i Søften kender ham nok slet ikke, men han har haft indflydelse på en stor del af elever og personalets hverdag siden han begyndte at arbejde på skolen tilbage i 2001.
“Hej og velkommen, Anders, så lykkedes det endelig at finde en tid, hvor vi kan snakke sammen, vil du have kaffe?” siger Erik, mens han beder mig om at sætte mig i sofaen.
Erik hedder Bojesen til efternavn, og bor i Skjød, og han har været tilknyttet Præstemarkskolen som pedel siden 2001.
Erik vil egentlig ikke snakke om sig selv, og det har taget talrige samtaler med ham om et interview, inden han endelig sagde ja kort tid inden han går på pension.
“Hvad vil du egentlig vide?” spørger Erik mig. Vi har siddet og små snakket lidt, men interviewet skal til og i gang.
Er du glad for dit arbejde?
“Rigtigt meget, jeg glæder mig hver dag til at komme herhen, om jeg så møder enten klokken 06 eller 08:30, det er ligemeget, det er en glæde at få lov til at have et så alsidigt arbejde. Der ikke rigtigt noget ved det, der er bedre end andet,” siger Erik.
Mens vi drikker kaffe, taler Erik om den forskellene i det daglige arbejde.
“Afvekslingen i det daglige, det er spændende. Jeg ved sjældent, hvad det er, jeg møder ind til, selvom der altid er “skal” opgaver, der skal laves, men det er godt nok sjældent at jeg kunne finde på at brokke mig over mit arbejde. Måske hvis jeg skal tørre bræk op efter en syg elev, men det skal jo bare gøres, selvom det ikke er det sjoveste,” siger Erik med et stort smil på læben.
Et arbejde uden undervisning
Normalt når talen falder på skoler, så er det ofte lærerne, pædagogerne eller ledelsen, som der først bliver tænkt på. Det er ikke så ofte pedellerne (Jeg har spurgt Erik om, hvad jeg skulle kalde ham, og han mente at pedel var den rigtige betegnelse, red.) som bliver tænkt på, men Erik fortæller, at han aldrig har oplevet at blive set anderledes på, hverken på eller uden for skolen, fordi han ikke direkte arbejder med undervisning.
“Vi har en fantastisk ledelse her på skolen, Berit (Berit Thaarup, skoleleder på Præstemarkskolen, red.) er meget obs på, at alle faggrupper på skolen har det godt. For hvis det ikke fungerer et sted, så kan det let give problemer et andet sted på skolen. Jeg har hørt fra flere kolleger, at andre steder er det ofte “dem og os”, men sådan er det ikke her, Berit er virkelig god til at indrage os. Hun kommer også forbi og siger tillykke, når en af os har fødselsdag, det er vi meget glade for”, siger Erik.
Et sådant udsagn kan ikke stå helt alene, så vi lader lige Erik sidde lidt, mens Berit skal have lov til at svare på de roser, som Erik giver hende og den øvrige ledelse på skolen.
“Det er kendetegnede for Præstemarkskolen, at den er fyldt med lærere og pædagoger. Der er dog også en lille bitte medarbejdergruppe, der er utroligt vigtige og uundværlige, og som gør livet på skolen meget nemmere i dagligdagen. Her kommer Erik ind, for vi kan ikke undvære dem. Ingen af os andre kan passe vores arbejde, hvis de ikke er her. Erik er også et skoleeksempel på en medarbejder, der er stolt af sit arbejde. Vores skole blive holdt lige så fint, som hvis det var hans eget hjem,” fortæller Berit.
Erik og Tonny
Vi går ned ad gangen mod pedellernes værksted. Her står Tonny, som er Eriks faste arbejdsmakker til daglig. De er ved at flytte deres værksted til et nyt lokale på skolen, da det gamle skal bruges til et nyt projekt i det nye skoleår.
Tonny Jensen har arbejdet på Præstemarkskolen i 8 år, og han har været Eriks faste makker i alle årene.
“Godt nok hører vi under Ejendomscentret i Favrskov Kommune, men vi er ofte tilknyttet Præstemarkskolen. Derudover arbejder vi også på kommunens andre institutioner som børnehaverne, vuggestuerne og administrationsbygningerne, men de fleste morgener møder vi ind på skolen her i Søften,” siger Tonny, men han bærer værktøj fra det ene lokale til det andet.
Det er tydeligt at mærke, at de to kolleger arbejder godt sammen, da talen mellem dem er hyggelig. Respekten er der mellem dem, og de er vant til at arbejde godt sammen, kan jeg mærke på dem. De har begge to også let til smil, når den ene siger noget til den anden.
“Det har været et godt samarbejde mellem os de otte år jeg har været her. I sådant et job her, så er det meget vigtigt, at vi kan arbejde godt sammen, og at der er en meget stor grad af tillid mellem os. Jeg tror ikke, at jeg eller andre ville kunne have et sådant job, hvis vi ikke kunne finde ud af det med hinanden, så bliver det alt for træls,” siger Tonny.
Interviewet er ved at være slut, Tonny og Erik har nogle opgaver de skal have løst i løbet af dagen, og derfor kan jeg ikke tage mere af deres tid. Vi går alle tre uden for og hen til en af skurene, der er placeret ved parkeringspladsen foran skolen og hallen.
“Vi skal på “skraldetur” nu, affaldsposerne skal tømmes, og nye skal sættes i. Men jeg vil gerne lige have med, at en af de rigtigt gode ting ved jobbet her, det er, at vi møder rigtigt mange, der gerne vil snakke med os. Både elever, personale og byens borgere. Når en skole er spredt ud over så stort et område som det er her på Præstemarkskolen. Så møder vi nye mennesker hele tiden, men det giver selvfølgelig også mere arbejde til Tonny og mig,” siger Erik, inden han og Tonny siger farvel og de skal videre med dagens arbejde, for at holde skolen pæn og ren for elever, personale og hele Søften.
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]